Jeg tilbyder hjælp med:

Identitetskriser & livsændringer

Støtte til dig, der oplever usikkerhed omkring identitet eller livsretning.

Emotionelle udfordringer

Håndtering af angst, depression, lavt selvværd og stress.

Relationelle problemer

Forbedring af relationer til familie, venner og partnere, samt håndtering af konflikter. Det kan være både privat og professionelt.

Traumer og sorg

Bearbejdning af traumer fra fortiden samt sorg over tab af elskede, relationer eller livsdrømme.

Selvudvikling

Hjælp til at fremme personlig vækst, selvforståelse og livskvalitet.

Kreativitet og livskvalitet

Udforskning af kreativitet som en måde at udtrykke sig på og finde nye perspektiver samt fremme livskvalitet ved at arbejde med de forskellige lag af identitet.

Stresshåndtering

Læring af teknikker til at håndtere stress og opnå bedre balance i livet.

Transpersonlige oplevelser

Undersøgelse af dybere eksistentielle spørgsmål og oplevelser, der kan bidrage til en større forståelse af dit liv.

Skiftende sindstilstande

Hjælpe dig med at forstå og integrere skiftende sindstilstande så du er rustet til at møde livets udfordringer mere konstruktivt.

Seksualitet

En helhedsorienteret tilgang, der respekterer mine klienters unikke oplevelser og behov, hvilket skaber et rum for åben dialog om seksualitet. Ofte er dysfunktion i seksualiteten et udtryk for et dybere tab af naturlig forbindelse til livet som helhed.

Hvordan jeg arbejder som psykoterapeut

Jeg anvender en helhedsorienteret tilgang, hvilket betyder, at jeg ser på individet som en helhed, der inkluderer både krop, sind, ånd samt sociale og miljømæssige faktorer fremfor blot at fokusere på specifikke symptomer eller problemer.

Terapien er desuden dynamisk, forstået på den måde, at metoderne jeg benytter er fleksible og tilpasses individets unikke behov og udviklingsstadier.

Disse elementer tilsammen gør den integrale og dynamiske psykoterapi til en unik tilgang, der tilbyder en dybere forståelse af identitet og selvudvikling i terapien. Udover at støtte mine klienter med at navigere i deres udfordringer og skabe en dybere forståelse af deres livssituation, er en vigtig del af arbejdet også at støtte klienter i at transformere deres udfordringer og traumer til muligheder for vækst og udvikling.

Målet med den helhedsorienterede tilgang er altså ikke kun at lindre symptomer, men også at støtte dig i at opnå langsigtet personlig vækst og trivsel.

Jeg har tavshedspligt og følger som medlem af Dansk Psykoterapeutforening deres etiske retningslinjer.

Metodisk grundlag

  • Humanistisk psykologi: Fokus på individets potentiale for vækst og selvudvikling samt betydningen af selvforståelse og selvaccept.
  • Gestaltterapi: Fokus på nuet og hvordan fortiden påvirker nutiden. Ansvar for egne følelser og handlinger.
  • Transpersonlig psykologi: Anerkendelse af de spirituelle og eksistentielle aspekter i livet.
  • Kognitiv adfærdsterapi (CBT): Identificering og ændring af negative tankemønstre og adfærd.
  • Psykoanalyse: Fokus på det ubevidste, forsvarsmekanismer og barndommens indflydelse.
  • Systemisk terapi: Ser individet i konteksten af relationer og sociale systemer.